Thyborøn Skibs & Motor A/S ser dagens lys i 1972 og har således fejret sit 50 års jubilæum. Virksomheden udspringer af fiskeriet, som maritim servicevirksomhed til reparation og vedligeholdelsen af den dengang store hjemmehørende fiskeflåde. Thyborøn Skibs & Motor A/S har gennem årene udviklet sig til et skibsværft, der leverer nybygninger til fiskere i både Danmark, Norge og Skotland, og udfører diverse skræddersyede ombygninger efter kundens behov. Virksomheden har uderejsende teknikere, der rejser verden rundt, når behovet melder sig. Thyborøn Skibs & Motor A/S eksporterer spil og tromler til hele verden.
I 2016 investerede Thyborøn Skibs & Motor A/S i vestkystens største flydedok i samarbejde med en anden lokal virksomhed. Sammen driver de både Thyborøn Shipyard og Thyborøn Ophalerbedding som delefaciliteter. At der er stor dokkapacitet på Thyborøn Havn skyldes i høj grad Thyborøn Skibs & Motor A/S
Virksomheden har stadig sin rod i behold da direktøren, Tage Hansen, har ligeså lang erfaring med virksomheden som virksomheden selv. Begge holdt i 2022 halvtredsårs jubilæum.